Kontakt: Jan Aagaard
Online registrering
11
jun.
2026
Zoom

Denmark

Invitation til videndelingswebinarer vedr. ClubRunner, 2026

Efter et veloverstået CICO- og sekretærkursus den 19. marts planlægges til opfølgning tre videndelingswebinarer om brugen af vores medlems- og kommunikationssystem ClubRunner i løbet af 2026: et inden det indeværende Rotary-års afslutning, og to i første halvår af det kommende:

11. juni, 17. september og 29. oktober – alle er på torsdage i tidsrummet 18:30-20:00.

De tre videndelingswebinarer tilbydes for at I som administratorer af jeres klubbers vedligehold og brug af ClubRunner har de bedste forudsætninger for at betjene jeres klubmedlemmer og løse administrative forpligtelser. Det understreges, at webinarerne giver anledning til videndeling mellem deltagerne, ikke blot envejskommunikation. Erfaringsmæssigt får vi delt værdifulde indsigter og løsninger fra medvirkende repræsentanter for klubberne i vores distrikt.

Forberedelserne foregår på den måde, at deltagere kan indsende spørgsmål eller emner, der ønskes behandlet, til distriktstræner Jan Aagaard, senest 8 dage før de respektive webinarer. De indsendte spørgsmål samles og udsendes derefter til de tilmeldte, så man som deltager i god tid kan se, hvad der vil blive taget op på webinarerne. Zoom-link til webinaret udsendes samtidig, og lægges ligeledes ind på mødebeskrivelsen i distriktets kalender.

Webinar

Spørgsmål indsendes senest

11. juni

3. juni

17. september

9. september

29. oktober

21. oktober

 

Tilmelding foretages i distriktets mødekalender på samme måde som til andre begivenheder:
i ClubRunner-appen under ”Alle begivenheder” eller via distriktets hjemmeside https://d1450.rotary.dk. Alle tre webinarer er allerede åbne for tilmelding og vil være det frem til deres start.

Nærværende invitation er sendt til nuværende og det kommende Rotary-års registrerede klubsekretærer og CICOer. Del meget gerne invitationen med andre i klubben, der kunne være interesserede.

 

Med venlig hilsen og på gensyn,

Jan Aagaard, Distriktstræner: dg1450-1920@rotary.dk

Sven Monrad Jensen, DICO 1450: dico1450@rotary.dk