Ny i Rotary
23
okt. 2025 |
||
![]() |
||
|
Invitation - ”Ny i Rotary”
Først og fremmest tillykke med dit medlemskab i Rotary og velkommen som nyt medlem.
Vi vil gerne hjælpe dig med at få indsigt og viden om Rotary, udover det kendskab du allerede har fået fra din klub.
Derfor inviterer vi dig til at deltage i vores kursus ”Ny i Rotary”.
Kurset finder sted torsdag den 23. oktober 2025, kl. 17.00 – kl. 21.00, på Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, 8700 Horsens
Alle nye Rotarianere i vores distrikt, der er optaget indenfor det seneste år, har mulighed for at deltage i dette kursus, og du vil således have mulighed for at skabe netværk til andre, der er optaget som nyt medlem.
Vi glæder os til at lære dig bedre at kende, og til at give dig indblik i den verden, du nu er blevet en del af.
Som medlem af Rotary har du mange muligheder lokalt, nationalt og internationalt, og alle disse muligheder skal du naturligvis have kendskab til.
Tidligere deltagere har fortalt, at det har været en meget udbytterig aften, som skabte begejstring for at være med i Rotary. Ligeledes kom de retur i klubberne med værdifuld viden og et nyt og endnu større netværk.
Du kan forvente at få følgende udbytte af seminaret:
- Forståelse for Rotary´s struktur og værdier
- Indsigt i Rotary´s tidslinje, med fokus på nøglemomenterne fra starten til nu
- Personlig udvikling med fokus på din personlige vision og dine mål indenfor Rotary´s rammer
- Initiativer på tværs af klubberne, gennem fælles projekter
- Socialt samvær og netværk
Kurset er gratis, og vi serverer en let anretning samt kaffe/the og vand.
Sidste frist for tilmelding er 15. oktober 2025.
Hilsen
Jan Aagaard / tlf. 2383 8844 / mail. dg1450-1920@rotary.dk
Formand for Distriktets medlemsudvalg og distriktstræner 2021/26
Formand for Rotary Danmark 2020/21
Distriktsguvernør 2019/20